Der er langt fra Bolivias højland til Danmarks flade vidder – fra et fattigt land med en tidligere koka-bonde som præsident – til det danske, højteknologiske erhvervsliv. Men når de to landes virksomheder mødes er der grobund for succeshistorier om økologiske fødevarer, designertøj og mejerianlæg
Af Jørgen Samsø Nielsen og Ketil A. Johansen (foto)
Javier Fernandez læner sig tilbage i læderstolen
og folder armene bag nakken. Rundt omkring i hjørnekontoret med udsigt til bjergene, der omkranser hovedstaden La Paz står pakker med gryn, morgenmad, pasta og konserves – alt sammen baseret på Andean Valleys quinoa-gryn.
– Quinoa er blevet til en afgrøde, der sælger
sig selv, siger han med et tilfreds smil og slår ud med armene mod de mange vareprøver, der har tekst på både tysk, fransk, spansk, engelsk og selvfølgelig dansk.
Quinoa er et korn, som har været dyrket i Andesbjergenes højland i over 5000 år. Med
sine mange proteiner, antioxidanter og mineraler
er det langt mere næringsrigt end f.eks.
hvede, majs og ris, og for nylig fi k quinoa det
blå stempel, da amerikanske NASA valgte at
inkludere afgrøden i sine astronauters madpakker.
Siden Andean Valley begyndte i Danidas
B2B-program, er det det gået stødt fremad
for Javier Fernandez’ virksomhed, der for kort
tid siden fl yttede til en ny og større fabrik.
Den danske ambassade matchede i 2004
Andean Valley med Aurion, en dansk forarbejdningsvirksomhed
af økologisk korn.
Grundlæggeren af Aurion, Jørn Ussing Larsen,
besøgte kornfabrikken i Bolivia første
gang samme år og nogle måneder senere
drog Javier Fernandez til Danmark.
– Da samarbejdet begyndte fi k bønderne
meget dårlige priser for deres quinoa. Vi
besluttede at betale 25 procent mere for de
første ti ton, og så begyndte andre importører
også at betale mere. Der er meget stor efterspørgsel nu, siger Jørn Ussing Larsen og
tilføjer, at han netop har fået friske tal fra
Bolivia, der viser, at den pris bønderne får
for deres quinoa er steget med 350 procent
siden 2004.
De erfaringer om forarbejdning og budgettering
som Jørn Ussing Larsen gav videre
sin bolivianske partner, gjorde at Andean
Valley kunne forbedre produktiviteten – og
investere i nyt udstyr til forarbejdning og
sortering af de gryn, der kom ind fra bønderne.
Desuden fik Javier Fernandez et bedre
indblik i hvad europæiske forbrugere efterspørger
– produktudvikling, emballage og
økologi kom nu til at spille en vigtig rolle for
Andean Valley.
– Det går stærkt lige nu. Vi kan sælge
mere økologisk quinoa, end vi kan skaffe, og
vi arbejder her på hjemmemarkedet for at
fi nde fl ere producenter. Det er et voksende
marked.
Også for Aurion har samarbejdet været
gunstigt, og det seneste år er salget steget
med 200 pct.
– Vi har solgt over selv de mest optimistiske
forventninger og forudsigelser, fortæller
Jørn Ussing Larsen, som får sejlet 200 ton
quinoa til Danmark i år.
Mejeritanke i Bolivia
Et andet succesfuldt partnerskab født ud af
B2B-programmet opstod også i 2004 mellem
Flowtech fra Skanderborg og bolivianske
Inproco. Begge virksomheder producerer
mejerianlæg i rustfrit stål.
Flowtechs direktør Mark Rubow havde meddelt
den danske ambassade i Bolivia, at han
var interesseret i B2B-programmet. Efter
nogle måneder meldte ambassaden tilbage
med en liste over mulige bolivianske partnervirksomheder, og inviterede Mark Rubow til La Paz for at møde kandidaterne.
– Turen gav et erfaringsgrundlag. Vi fi k set,
hvilken måde de arbejder på, og om kemien
mellem os som virksomheder og personer
var i orden, fortæller Mark Rubow.
Hans valg faldt på Inproco, og som i alle
B2B-samarbejder begyndte partnerskabet
med et besøg hos hinandens virksomheder.
– De arbejdede, som vi gjorde for 30-40 år
siden, men vi har hentet meget og lært dem
en del. En del af deres folk har været herovre,
og de får øjnene op for danske måde at gøre
det på, så kvaliteten bliver bedre hele tiden. I
dag er vores partner i den grad konkurrencedygtige i Bolivia og nabolandene – der er faktisk ingen andre i Bolivia, der kan producere så store anlæg, siger Mark Rubow.
Her tre år senere, glæder han sig over, at
han og Flowtech tog springet og gennemførte
et B2B-samarbejde med en boliviansk
virksomhed.
– Der er virkeligt kommet gang i økonomien,
det boomer derovre i øjeblikket. Vi har to
mejerianlæg til en værdi af 2-4 millioner kroner,
der er ved at blive monteret i Cochabamba
og i den sydlige del af Bolivia. Vi skal nu
i gang med at danne et fælles selskab med
vores partner, så der er potentiale, og nu bliver
det for alvor interessant økonomisk, fortsætter
Mark Rubow.
Ingen grund til at frygte Morales
Der var ellers masser af advarselslamper, der
lyste rødt for udenlandske virksomheder, da
den indianske præsident Evo Morales overtog
magten i Bolivia i 2006. Den socialistiske
Morales varslede nationaliseringer og udenlandske investorer og virksomheder rystede i bukserne for en stund.
Men det viste sig hurtigt, at frygten – der blev formuleret i kraftige vendinger fra blandt andre USA’s ambassadør – var overdrevet. Nationaliseringerne udeblev, og i stedet
blev kontrakter på eksempelvis olie og
naturgas genforhandlet, så Bolivia nu modtager
en mere gunstig pris for deres råstoffer.
– Det var i store træk symbolpolitik, da regeringen sendte soldater ud for at stå vagt om gasfelterne. Det så meget dramatisk ud og man kaldte det nationalisering, for at tilfredsstille det politiske bagland. Men jeg tror ikke, man kan fi nde nogen i Bolivia i dag, som ikke synes det var et godt skridt at genforhandle de kontrakter, siger den danske
ambassadør i Bolivia, Charlotte Slente.
Hun mener ikke, at danske virksomheder
har grund til at frygte nationalisering af
deres investeringer i Bolivia, men erkender
at vilkårene for at drive virksomhed i Bolivia
nogle gange er en tung proces.
– Der er strukturelle forhindringer her i landet, men der er også muligheder. Det mener jeg, vores B2B-program viser. Der er danske virksomheder, der går ind med investeringer i det her land – ikke kun fordi de får nogle få basseører i støtte af den danske stat, men fordi de kan se et langsigtet perspektiv i et partnerskab med en boliviansk
virksomhed. //
